Generativ AI's potentiale til at oppuste den digitale kløft

Selvom det ikke er nyt, er generativ AI (kunstig intelligens) hurtigt steget til toppen af K-12 uddannelsesscenen i år, hvilket har skabt inderlighed blandt et samfund, der allerede har meget at løse - faldende benchmarks, begrænsede budgetter, personalemangel, faldende tilmeldinger og studerende wellness bekymringer for at nævne nogle få. Siden den udkom-fest i november 2022, generativ kunstig intelligens har uddannelsesledere i gang med at finde ud af dets vidtrækkende implikationer.  

Som et pædagogisk værktøj har generativ AI en enorm kraft, både for "godt" og "dårligt". På den positive side af hovedbogen har generativ kunstig intelligens potentialet til betydeligt at forbedre læring og udvide medarbejdernes båndbredde, herunder:

• At levere feedback og vurderinger i realtid om skolearbejde, så lærere og elever kan identificere styrker, muligheder for at forbedre og støttende behov.
• Oprettelse af personlige, adaptive lektionsplaner baseret på en elevs vurderede egnethedsniveau.
• Udvikling af læringsaktiviteter for at engagere eleverne på tværs af forskellige fag.
• Generering af spørgsmål baseret på en elevs nuværende niveau af forståelse.
• At give trinvise tip til at fremskynde en elevs problemløsning og læring.
• Generering af e-mail og andre beskeder, som lærere kan sende til forældre.

Bagsiden er selvfølgelig potentialet for generativ AI til at introducere nye læringshuller samt byrdefulde udfordringer for undervisere. Den mest oplagte af trusler er den uetiske brug af generativ kunstig intelligens som en metode til plagiering. Udfordringen med generativ AI som en pædagogisk krykke skærer dog dybere. Generativ AI har evnen til at erstatte mange uddannelsesaktiviteter, der udvikler kritisk tænkning og problemløsningsevner, hvor eleverne giver en perfekt udbuds- og efterspørgselsligevægt i deres ønske om øjeblikkelige svar.

En mere iøjnefaldende trussel ved generativ kunstig intelligens er dens evne til at forværre den digitale kløft.

Det digital kløft i uddannelse er den ulige adgang til teknologi og digitale ressourcer til læring. Forskelle i digital adgang, også kaldet digital egenkapital, er fortsat en udfordring for K-12 uddannelse. Rudimentære udfordringer såsom grundlæggende internetforbindelse uden for skolebygningen plager stadig millioner af elever.

Men før vi undersøger generativ AI's trussel mod digital egenkapital og den digitale kløft, lad os sætte samtalen på niveau ved klart at definere generativ AI.

Hvad er generativ AI?

Generativ AI er en form for kunstig intelligens, der lærer af eksisterende data for at generere nyt indhold, der afspejler egenskaberne ved dets input-træningsdata, men som ikke gentager det. Som et resultat producerer generativ AI en lang række nyt indhold, og dets output inkluderer tekst, billeder, videoer, musik, tale, softwarekode og produktdesign.

Nogle af de mest populære generative AI-værktøjer for undervisere og studerende er ChatGPT, GPT-4, Bard og AI-videoplatformen Synthesia, blandt andre.

Generativ AI's trussel mod at udvide den digitale kløft

Generativ kunstig intelligens truer med at udvide den digitale kløft på flere måder. Skyomkostningerne for generative AI-modeller er ret dyre. Så ligesom teknologien er bestemt til at leve med os for evigt, er den også bestemt for et stort antal værktøjer til at sidde bag en betalingsmur. Alene det påvirker demokratiseringen af værktøjerne negativt.

Med betalingsvægge truer generative AI-værktøjer med at skabe to klasser af elever, dem med adgang og dem uden. Det vil yderligere udhule den digitale egenkapital i hele et distrikt.

En løsning er selvfølgelig, at et skoledistrikt giver lige adgang til værktøjer, og at værktøjerne ligger inden for dets eget netværk, inde i dets firewall. Den løsning rejser imidlertid interne, administrative og skattemæssige udfordringer for skoledistrikter og gør ikke meget for at imødegå andre potentielle trusler.

Generativ AI lider potentielt under den fare, der har eksisteret siden begyndelsen af informationsalderen og brugen af computere - begrebet "skrald ind, skrald ud", også kendt som "GIGO", det langvarige koncept, som fejlagtige inputdata producerer mangelfuldt output. Generativ AI er selvfølgelig afhængig af de inputdata, som den er trænet på.

Uensartet adgang til generative AI-værktøjer i skoler skaber i sagens natur en skævhed i de data, som værktøjet er fodret på. Undertjente samfund vil naturligvis have mindre input. Men adgang er ikke den eneste bekymring, da minoritetsrepræsentation i værktøjerne vil have varige, vedvarende virkninger. Over tid vil det output, der genereres af uforholdsmæssigt brugte værktøjer, måske være uopretteligt partisk.

Fremad med generativ kunstig intelligens i skolerne

Prøv som rigtig mange måske, generativ AI forsvinder ikke. Ånden er ude af flasken, og den er kommet for at blive. Det er op til undervisere og udbydere af edtech-løsninger at bestemme den mest effektive måde at udnytte teknologiens potentiale på, mens de på samme tid mindsker dens meget reelle risici.

Som alle gavnlige teknologier kommer generativ kunstig intelligens også med sin rimelige andel af begrænsninger, udfordringer og potentiale for misbrug. En stor del opmærksomhed har været fokuseret på genereret undervisningsindhold bygget på forudindtaget data, der potentielt kan fastholde eller endda forstærke stereotyper eller fordomme. Men fremadrettet må vi ikke minimere faren for at udvide den digitale kløft blandt studerende, familier og lokalsamfund.

Uden lige adgang og brug af generative AI-værktøjer – og al teknologi, for den sags skyld – er den digitale kløft i uddannelse bestemt til at blive større og truer selve principperne i skoledistrikter i hele landet.